At vælge ponton

Hvordan vælger man den rette løsning?

Det spørgsmål vil vi hjælpe med at løse.

Vælg den rette location

Man skal have respekt for naturens kræfter. En kubikmeter vand vejer et ton. Vindlasterne på bådene bliver flere hundrede kg. Drivis har en enorm kraft og vægt. Er havnen udsat for små bølger eller dønninger? Lange dønninger transmitteres gennem havneindløbet og skaber uroligt vand inde i havnen. Ved valg af løsning skal man tage højde for de størst tænkelige scenarier – naturens kræfter må aldrig undervurderes!

Forudsætninger som skal klarlægges

  • Vanddybde langs broen
  • Bundforhold – ler, sand, gytje
  • Vindforhold – udsat eller beskyttet
  • Vandstand – høj- og lavvande
  • Bølger – små bølger eller dønninger
  • Landgang
  • Forankringstype
  • Tilbehør
  • Skitse på løsning
  • Leveringstid

Fordelen ved en flydende bro

Der skal ikke tages højde for høj- og lavvande, når båden skal fortøjes. 

Broen ligger altid med samme fribord over vandlinjen, hvilket betyder, at det er let at komme både om- og fra borde.

Y-Bomme er konstrueret til flydebroer, hvorved fortøjningskræfterne fordeles rigtigt. 

I vintersæsonen, når der er is i havnen, bliver pælene ofte ødelagt ved høj- og lavvande, da isen fryser sig fast omkring pælene. En flydebro følger derimod med isen op og ned.

Hvad er ulempen ved en flydebro?

Forankringen skal tjekkes – hvor ofte kommer an på typen.

Kan større både lægge til ved flydebroer?

Ja, under forudsætning af, at broen er forankret korrekt. Nogle færgelejer benytter flydebroer som anløbsbroer for at lette adgangen.

Vind

Dimensionerende vindlaster baseres på middelvinden. 

Middelvind måles i + 10 m. højde og i 10 minutter. Vindstød er ofte meget højere og måles på 30 sek. Det kan være værdifuldt, at studere frekvensen af vindretninger og styrken på vinden. 

Vandstanden

Vandstanden varierer, og man taler om:

HHW = Højeste historiske vandstand
MHW = Middel højvandstand
MW = Middelvandstand (dagligvande)
MLW = Middel lavvandstand
LLW = Laveste historiske vandstand

I Danmark er det ikke usædvanligt, at vandstanden varierer fra -1 m. til + 1 m. under/over dagligvande.

Det er vigtigt at kontrollere, at pontonerne ikke kan støde mod bunden ved lavvande. I forbindelse med storm, stiger vandstanden ofte, men det sker også, at vandstanden falder ved fralandsvind og bølgerne derved vokser.

Fetch / Strækning 

Fetch er afstanden over åbent vand, hvor der genereres bølger. Vindgenerede bølger kan beregnes ud fra afstanden til land, vanddybden og vindhastigheden. Kalkulerne kan beregnes fra et overslag til meget avanceret.

Bølgen

En bølge defineres med L=længde, H=højde og T=frekvens.
Hs = Signifikant bølgehøjde, bruges ved bølgehøjden på pontonens yderside.
Ht = Transmitterede bølgehøjde, bruges ved bølgen på pontonens inderside, dvs. bølgehøjden efter dæmpning.

Kriterier for et godt bølgeklima i lystbådehavne

Bølgehøjden (Ht) i en lystbådehavn bør under normale omstændigheder være op til ca. 23 cm. og i en kort tidsperiode, f.eks. ved storm, op til ca. 37 cm.

Med en strækning (fetch) på 400 m., 5 m. vanddybde og middelvind på 20 m/s opbygges bølger med en højde på ca. 35 cm. I dette tilfælde anbefales bølgedæmper.

Hver location er unik og skal studeres individuelt.

Lange bølger opstår på dybt vand og dæmpes af brede og dybe pontoner. f.eks. SF400 og SF500. Pontonbredden afgør bølgedæmpningen.

Korte bølger opstår på lavt vand defineret som 2 m. – 5 m. Dæmpningen bliver optimal med brede og 1 m. høje pontoner f.eks. SF1030 og SF1040.

Pontonbredden er ekstra vigtig med hensyn til pontonens egen-svingning og bølgedæmpningen.

Bølgetransmission og dæmpning

De parametre, som styrer og viser bølgebryderens effektivitet, er følgende:

  • B/L Forholdet mellem pontonens bredde og bølgelængden er den vigtigste faktor

  • D Vanddybde

  • Vinklen på bølgen som rammer bølgebryderen

Hs/Hp Forholdet mellem bølgehøjde og pontonhøjde

Ht/Hs Transmissionskoefficienten afhænger af, hvor meget bølgen dæmpes.

Flydende bølgedæmper

Pontona har produceret flydende broer siden 1918. Lars Lindberg producerede de første flydende polystyren fyldte bølgedæmpende pontoner i 1973. Pontonerne var unikke på to områder, dels var pontonerne fyldt med polystyren til forskel fra de tidligere luftfyldte kassunpontoner, dels havde pontonerne også vinger, som øgede pontonens dybde og skabte et turbulenskammer mellem vingerne.

I 1996 udførte SF Marina System grundige test af flydende bølgebrydere ved Hydrodynamica instituttet i Barcelona. Vores beregningsmodeller for bølgedæmpning, bygger på disse test. SF Marina System fortsætter arbejdet via kontinuerlig udvikling og forskning. Færdige installationer i nordiske-, tropiske-, arktiske- og orkanområder studeres nøje, og disse erfaringer indgår i produktudviklingen. Det betyder, at vi i dag har de stærkeste pontoner i verden.

Flydende bølgebrydere har et arbejdsområde, som er tilpasset lokationen. Bølgefrekvenser på 3 – 4 sekunder dæmpes fint. Er frekvensen længere, er der tale om dønninger eller lange bølger, og der anbefales enten estekadevæg eller en fast konstruktion.

Flydende bølgebrydere er tilpasset til deres specifikke lokation, og har et specifikt arbejdsområde.

SF Marinas flydende bølgedæmpere, beskytter mange havne i hele verden.

Pontonerne udsættes for enorme kræfter, og energioptagende konstruktioner kræves. Vi har valgt materialer og produktionsmetoder, som giver det bedst mulige produkt.

Koblingerne mellem pontonerne giver styrken samt bevægelsesmåden.

Forankringen er en vigtig faktor i den flydende bølgebryders funktion.

En flydende bølgebryder er et fantastisk produkt.


Estekadevæg eller ponton

Vandybde og bølgelængde er afgørende ved valg af bølgedæmpningssystem.

En estekadevæg er løsningen, når man skal dæmpe bølger med meget lange bølgelængder.

En ponton har meget fin bølgedæmpning på bølger med en kort bølgelængde (frekvens op til 3,5 sekunder / ca. 15 m. bølgelængde).

Flydende bølgebrydere kan forankres på både lavt og dybt vand.

Pontontyper som er bølgedæmpende.

Alle helbetonpontoner er bølgedæmpende! Der findes to hovedtyper;

Typiske helbetonpontoner

Pontoner med vinger – vingerne danner turbulenskamret

Ved valg af bølgedæmper skal fokus rettes på forankringssystemet, det vil sige pontonens opbygning, armering samt koblingssystemet mellem pontonerne.

Pontonens bredde og længde

Bredden på pontonen afgør bølgedæmpningen. Desto længere bølgen har gennem pontonen, jo bedre bliver dæmpningen. Herudover er det en fordel, at bølgen ikke rammer pontonen vinkelret. 

Flydende bølgedæmpere fungerer som filter for indkomne bølger.

Op til 75% dæmpning kan påregnes ved bølgefrekvenser på op til 3,25 sekunder. Hvis frekvensen mellem bølgetoppene er mere end 4 sekunder, defineres det som dønninger. Ved lange bølger, er der også ofte korte bølger. En bølgebryder, som er udsat for dønninger, dæmper de korte bølger, men dønningerne slipper igennem.

Ved korte bølger, bør bølgehøjden i en lystbådehavn være:

  • Normalt: ca. 20 cm.

  • I korte tidsperioder som ved storm: ca. 35 cm.

OBS! Ved dønninger, kan selv lav bølgehøjde være til gene.

Fortøjning ved bølgebryder

Bølgebryderen er havnens mest udsatte ponton, da den konstant er i bevægelse.

Derfor skal permanente fortøjninger af store både ved bølgebryderen undgås, da båd og ponton kan får et betydeligt bevægelsesmønster, og den dynamiske last herved bliver stor.

Pontontype valg

Dybe bølgebrydere

Helbeton pontoner til dæmpning af lange bølger. Stor bredde er ensbetydende med stor dæmpning. Pontonerne sammenkobles med kraftige koblinger og kræver tung forankring. Bredde 3, 4, 5, 6 og 8 m.

Helbeton flydebroer

Helbeton flydebroer anvendes til lystbådehavne, hvor der ikke er dybt. De kan anvendes med Y-Bomme og er konstrueret til isvintre. Kan kobles sammen efter ønskemål.
Bredde 2,4 m samt 3, 4 og 5 m. Længde: 10, 12, 15, 20 og 25 m.

Træ og Beton flydebroer

Trædæk på betonflydekroppe. Til private og lystbådehavne i beskyttede miljøer. Broen er egnet til Y-Bomme og isvintre. Bredde: 2,4 m. og 3 m. Længde: fra 8 m. og opefter.

Bade- og småbådsbro

Trædæk på plastflydekroppe. Kan bygges i forskellige former og bør fjernes ved isvintre. Landgange i forskellige længder.

Guide til manøvreplads mellem fortøjrede både

Tommelfingerregel: - minimum 1,5x største bådlængde

Forankringssystemet

Forankringen holder de flydende pontoner på plads, når de udsættes for vind, strøm, bølger, is og laster fra de fortøjede både, og aflaster koblingerne mellem pontonerne.

Bølgekræfter på pontonerne kan optages gennem effekten af en fuldkommen bølgereflektion. Bølger fordeler sig ud på en lang konstruktion, hvilket reducerer den totale kraft.
 

Iskrafter af forskellige slags kan også forekomme. Isen brydes, og der kan komme drivis, som akkumuleres og trykker på konstruktionen. En tilfrosset havn, giver ved vandstandsvariationer store svært beregnede laster.

Øvrige laster på forankringen er strøm- og vandstandsvariationer, samt vindlast fra fortøjede både.

En bølgedæmper ligger ikke stille. Bevægelserne, som opstår ved ydre kræfter, afgør fortøjningssystemets egenskaber. En slap forankring giver pontonerne større bevægelse, mens en stram forankring begrænser konstruktionens bevægelse.

En optimal forankring er ensbetydende med den laveste bevægelse og kan forøge bølgedæmpningen med op til 25 %.

Forankring med kæde og anker

Kæderne skal være tunge og have en længde på mindst 3 gange vanddybden. Trækkraften ved ankeret vil derved blive horisontal samtidig med, at ankeret vil grave sig ned i bunden.


Der anvendes ikke krydsforankring ved bølgedæmpere.

Krydsforankring ved flydebroer i lystbådehavne

Kæderne på en bølgebryder bør ikke krydses under pontonen, da det forringer bølgedæmpningen og forøger pontonens rulning.
Derimod kan kæderne med fordel krydses i lystbådehavne, da dette mindsker påsejling.

Seaflex er et godt alternativ og korrosionssikkert forankringssystem, da forankringen foretages med opspændt polyesterbånd og specielfjedre.

Anker; Vores ankerklodser (plovanker), er konstrueret til, at de graver sig ned i bunden, og giver en sikker forankring.

Shirkler

Ved forankring med flydende bølgebrydere skal der altid bruges certificerede shirkler. Klassen er stemplet på shirklen, og der er låsemøtrik og sikkerhedsplint.

Koblingssystemet

En bølgebryderkobling udsættes for store kræfter. OBS! Er kæderne dårligt spændt, bliver belastningen på koblingsboksene meget store. Det er forankringen, som i første omgang skal optage lasterne ikke koblingerne. En symmetrisk indspænding er derfor vigtig.

Den totale koblingslast fordeles via individuelle koblinger i hvert hjørne. Belastningen på koblingen fordeles til koblingsboksen – til forskel fra gennemgående wirer.
Individuelle koblinger er servicevenlige.
Såfremt en kobling sprænger, er det udelukkende den ene samling det går ud over, /som skal skiftes, mens det er samtlige pontoner ved anvendelse af gennemgående wirer.

I udsatte områder skal centrumkobling anvendes på hver anden til hver fjerde ponton, for at optage vridmomentet i pontonerne.
Ved at anvende bridelrings mellem pontonerne ved kæde/anker forankring, vil koblingsbelastningen fordeles mellem pontonerne, og samtidig bliver sikkerheden dobbelt så stærk.

Pontonens udrustning

Landgange

Bredden på landgange er 1,2 m. eller bredere.

Ved landgange på 6 m. eller længere anbefales rækværk i mindst en side.

Hældningen bør maksimalt være 1:5. Illustrationen nedenfor viser en typisk landgang ved vandstandsvariation.

Landgangsfæste

Landfæste kan monteres i beton eller træ og skal minimum have en højde, hvorved landgangen ved MHW (middelvandstand) ligger horisontalt.

Y-Bomme

Der findes to hovedtyper af Y-Bomme, enkeltrørsbom (fortøjningsbom) og gangbare dobbeltrørsbomme.

Classic RT fortøjningsbom Gangbar enkeltrørsbom Gangbar dobbeltrørsbom.

En Y-Bom bør være kortere end båden, optimalt 20 %.

Alle fortøjninger skal ske i Y-bommes fortøjningsøjer.

Y-Bommene har store polystyrenfyldte flydekroppe, nylon beskyttelseskapper, fortøjningsøjer og valgfrie beslag som standard. Alt stål er FZV varm galvaniseret.

Bådpladsbredde

Pladsbredden beregnes som cc mål mellem Y-bommene

Fri pladsbredde er det frie plads til båden mellem Y-Bommene

Fri pladsbredde for Y-bomsfortøjning for både:

Kortere end 5 m. = Bådbredde + 30 cm.

Længere end 5 – 10 m. bådbredde + 50 cm.

I udsatte områder bør pladsbredden forøges.

Pæle og agterfortøjningsbøjer

Hvis der anvendes agterfortøjningspæle eller bøjer, skal pladsen være længere end ved Y-Bomme. Afstanden mellem broerne skal altså være større.

Fortøjning ved Y-bomme

På nedenstående illustration ses den optimale fortøjning ved Y-bomme.